Rengøring og vedligehold af røgalarmer
Det er vigtigt at rengøre og vedligeholde sine røgalarmer – ved misligholdelse kan der opstå defekter og fejlalarmer og dermed skabe utryghed. En røgalarm er optisk og ”ser” røgen, hvorefter den aktiveres. Hvis røgalarmen ikke rengøres som beskrevet nedenfor kan støvpartikler trænge ind i røgalarmens optiske kammer og aktivere en utilsigtet alarm.
Derfor:
- Støvsug røgalarmen med en blød børste rund i kanten og foran ved ”gitter” ca. 1 gang pr. måned
- Rengør alarmen med en fugtig klud ca. 1 gang pr. måned
- Test altid røgalarmen efter rengøring
- Røgalarmen må ikke overmales
- Ved fx. renovering af loft/bolig bør alarmen tages ned, så støv ikke sætter sig i alarmen.
Du bør desuden være opmærksom på:
- Røgalarmen bør ikke placeres støvfylde steder som fx. værksteder og fyrrum.
- I rum med brændeovn / pejs bør røgalarmen placeres så langt fra varmekilden som muligt.
- I ovennævnte tilfælde anbefales det i stedet at anvende varmealarmer som ikke påvirkes af røg- og støvpartikler. Anvend fx. varmealarmen med varenummer 27850
Har du stadig problemer med din røgalarm, er du velkommen til at kontakte hotline på 65 93 03 57
Printvenlig version kan hentes her.